FORUM FOR FYREDE LEDERE


Når arbejdslivet slår en kolbøtte bliver fællesskabet vigtigere end nogen sinde. Du kan nemlig være helt sikker på, at du ikke er alene om de følelser og tanker du har i forlængelse af en fyring, og min erfaring er, at et fortroligt forum, hvor det er muligt at være med dét, der er, gør en kæmpe forskel. Derfor tager jeg også afsæt i mine egne erfaringer, når jeg faciliterer ”Forum for fyrede ledere”. Målet er at give dig et fast, hjertevarmt holdepunkt i en udfordrende periode, og et fællesskab som støtter, styrker og giver energi.

 

FORMAT    
5 møder á 4 timer.

Jeg faciliterer møderne, som altid vil rumme min. følgende elementer: opfølgning fra sidste møde, indlæg om dagens emne, dialog & refleksion, handlepunkt og forberedelse til næste møde.

Nogle gange vil jeg invitere inspirerende indlægsholdere med relevans for emnet, og andre gange vil mine erfaringer danne grundlag for indlægget.

 

TEMAER
- Vær med dét, der er
- ”Slow down to speed up”
- Den personlige ledestjerne
- Relevans og markedsværdi
- Interessant eller interesseret

 

FORBEREDELSE
For at øge værdien af de fysiske møder skal du forberede dig en smule til hver gang. Desuden får du et par relevante bøger – og det kan være, at du bliver sat til at læse en artikel eller to oveni. Du vil også blive sat sammen med andre deltagere på skift, som du skal mødes med et antal gange undervejs.

 

TID & STED
Tidspunktet er hver gang kl. 9 – 13, og du er velkommen til at ringe eller skrive, for at høre, hvornår næste hold starter.

Vores faste base bliver Office Club, Zieglers Gaard med fin udsigt til Københavns kanal og Thorvaldsens Museum. Og naturligvis tages alle Corona-hensyn, så det er trygt at deltage.

 

HVEM ER DU?
Det siger sig selv, at du er blevet fyret fra dit lederjob og er på vej mod noget nyt – sikkert uden at vide hvad og hvornår.  Derudover er det vigtigste, at du er villig til at tage modet i den ene hånd og sårbarheden i den anden, men du skal også være nysgerrig og have lyst til at byde på dig selv og byde andre ind.

Forplejningen inkluderer ikke tudekiks, og hvis det er vigtigt for dig at fremstå som Supermand (m/k), skal du kigge i andre retninger. Jeg tror nemlig på, at vi vokser mest som mennesker (og dermed som ledere) i et fællesskab, hvor vi anerkender, at følelser er som de er og at tanker kan ændres.

 

PRIS
Selvom det er ren con amore for mig, er det ikke gratis at være med fællesskabet. Til gengæld tør jeg faktisk godt garantere, at det vil være værdifuldt både for dig, din familie og din kommende arbejdsgiver. Ring eller skriv for at få prisen - og det dér krejleri om prisen synes jeg ikke, vi skal bruge ressourcer på.

 

BARE SÅ VI ER HELT ENIGE
Hvis du siger A, må du også sige B. Eller sagt på en anden måde: dit udbytte afhænger i stor grad af dit eget engagement, men også af de andre deltageres engagement. Vælger du derfor at være med, så forpligter du dig overfor både dig selv og fællesskabet. Der er nemlig ikke noget værre end de dér afbud i kombination med forskellige søforklaringer.

Du skal forresten også være indstillet på, at du ikke får mere information om programmet eller de øvrige deltagere end dét, der er her. Temaerne kommer vi helt sikkert igennem, men friheden til at bytte rundt og justere er vigtig for at give gruppen det bedste udbytte. Og deltagerne er mennesker – ikke tidligere titler og funktioner.

Sidst, men ikke mindst: jo mere du giver, jo mere får du. Bare så vi er helt enige.

 

SPØRGSMÅL
Jeg garanterer ikke, at jeg kan svare på alt, men der er ikke noget, du ikke må spørge om. Så fyr bare løs! Du kan fange mig på lars@sandermatjeka.dk og 26 68 42 12.